Nu er der gået over en uge siden at jeg sidst har skrevet noget, og det er af den simple grund, at tiden ikke har været til det pga. min fagprøve og arbejde.
Sidste onsdag (i min fagprøve uge) havde jeg smagsprøver på Savannahs Kaffe hvor kaffebønnerne kommer fra Kenya. Samtidig kunne man også smage Savannahs lækre chokolade, med mint-smag, kaffe-smag eller alm. 72%.
Savannahs chokolade er enormt lækkert og har ikke en bitter eftersmag af for kraftig chokolade, når man har taget et stykke. I deres chokolade er der heller ikke brugt mælkeprodukter, så folk med laktoseallergi kan tåle og spise den lækre chokolade. Faktisk kom en dame hen til mig og sagde at hende og hendes familie var rigtige glade for at Savannah chokoladen fandtes, ellers kunne deres mindste datter på 6 år, ikke få chokolade når de skulle hygge derhjemme, pga. at hun har laktoseallergi. Men takket være Savannahs chokolader, kan den lille pige og alle mulige andre med laktoseallergi spise lækker chokolade. Når tilbage til kaffen. Det er en UTROLIG lækker kaffe, som ikke kan beskrives. Jeg er ellers selv vant til og drikke Merrild kaffe, men det er slut nu efter at jeg har smagt kaffen fra Savannah. Den er rigtig lækker, ja det kan ikke rigtig beskrives, den skal bare prøves! Flere af kunderne som smagte på den, var lidt skeptiske i starten, men var meget overraskede over hvor godt den smagte, og flere af dem ville da også købe en pose med hjem :)
Selvom du måske ikke er en rigtig kaffedrikker, eller hvis du er, det er lige meget. SMAG Savannahs kenyanske kaffe!,
Her er jeg i fuld gang med at brygge Savannah kaffe, 3 kander havde jeg til og starte med, men måtte ned og brygge 2 kander mere, til de kaffeglade kunder :)
Klar, parat, kom an! "KOM OG SMAG LÆKKER KAFFE OG CHOKOLADE FRA SAVANNAH"
Chokoladen havde jeg delt op på denne måde, med at selve pakken lå ved siden af, så man kunne se hvilken chokolade at man spiste, hvis man ikke lige kunne lurer det i smagen. Jeg havde også 2 storytelling skilte, som "fortæller" om chokoladen, hvor den kommer fra mm.
Kaffen valgte jeg ikke og have stående klar i kopper, da jeg jo ikke kunne vide hvor mange som turde smage og selvfølgelig for at den ikke blev kold. Ingen kan lide kold kaffe :/ Derfor stod jeg selv og hældte op til de kunder som gerne ville smage. Her havde jeg også varen præsenteret og et storytelling skilt som fortalte om produktet.
Det var en god dag, og ungerne elskede at jeg stod med chokolade. Og mange ældre fik lige eftermiddagskaffen hos mig, mens de glædeligt besvarede mit spørgeskema og deltog i konkurrencen om en Savannah gavekurv til en værdi af 500 kr.